Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Fodbold på Kanal 5
Søndag den 24. november 2019
Over 1,5 mio danskere
så Landsholdet spille
Da flest så med, sad hele 1,35 millioner foran skærmene i de danske stuer og så de danske landsholdsherrer kvalificere sig til sommerens EM-slutrunde. Det gør mandagen til den næstbedste dag nogensinde for Kanal 5, som samtidig blev dagens største TV-kanal i Danmark.

"Der var spænding til det sidste", skriver Kanal 5 i en pressemeddelelse, og det var der måske også for dem, som så kvalifikationskampen fra start til slut. Men for alle os andre, som bare zappede ind på Kanal 5 nogle gange for at følge med i målscoren, er det svært at forestille sig noget mere kedsommeligt. Og der er vel også en årsag til, at Åge Hareide ikke har fået forlænget sin trænerkontrakt: Hans mange kampe uden nederlag er simpelthen kedsommeligt udramatiske.

Så meget mere imponerende er det til gengæld, at Discovery Networks Danmark, som står bag Kanal 5, kunne tiltrække så mange seere. Da flest så med, sad hele 1,35 millioner foran skærmene i de danske stuer, mens kampen totalt set nåede ud til over 1,5 millioner danskere. Det gør mandagen til den næstbedste dag nogensinde for Kanal 5, som samtidig blev dagens største TV-kanal i Danmark – til trods for at YouSees TV-app var nede i perioder af kampen.

For Kanal 5 overgås det kun af kampen i Dublin for to år siden, hvor Danmark kvalificerede sig til VM.

Nye kunder på Dplay

– Vi fik vi et stort antal nye kunder på vores streamingtjeneste, Dplay, siger adm dir Christian Kemp. Han står ellers med det problem, at YouSee har opsagt samarbejdet med Discovery Networks Danmark fra årsskiftet. Men selvom netop sportskampe er velegnede til flow-TV, så er der jo ikke tvivl om, at antenner og satellitter går en dyster TV-fremtid i møde, mens netbaserede distributionsplatforme som Dplay sætter sig på markedet...


Gå tilbage

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+